Nogle træner for at blive stærkere, nogle træner for at blive sundere, fastere i kødet og friskere og nogle træner for at blive slankere.
Uanset, om din motivation er den ene eller den anden eller en god kombination af grunde, så er det vigtigt, at træningen rent faktisk giver dig en glæde og en styrke.
Og allerhelst vil du vel gerne kunne se synlige resultater af alle dine anstrengelser? Her er det vigtigt at huske på, at alle kroppe er forskellige og dermed også forskelligt disponeret for at kunne optræne synlige muskler.
Indholdsfortegnelse
- Punkttræningsmyten
- Kvinder og styrketræning
- Mænd og styrketræning
- En ekstra bonuseffekt ved styrketræning
- Optimer dine træningsresultater
- Øget harmonisk udvikling for den pæreformede krop
- Øget harmonisk udvikling for den æbleformede krop
- Et generelt træningstip til alle
Punkttræningsmyten
Det er lidt af en gammel og sejlivet skrøne, at du kan træne dig til for eksempel en fladere mave ved udelukkende at træne mavemuskler.
Du kan godt få strammet dine mavemuskler op og gøre dem stærkere, men det bliver din mave altså ikke nødvendigvis fladere af. Det gør den ved at du slanker dig generelt.
Det er lidt af samme skuffe, hvis du mener, at du kan mindske din bagdels omfang ved at træne dens muskulatur massivt.
De muskler, du træner, bliver stærkere, og området bliver fastere og kan med tiden blive større. Ikke mindre.
Derfor bør du tænke anderledes, hvis der er dele af din krop, som du gerne vil formindske.
Harmonisk træning
Du kan altså ikke træne, din mave eller din bagdel mindre, ved udelukkende at træne dem. Det du i stedet kan gøre er, at tænke den anden vej rundt.
Det handler om det rent optiske. Hvis du træner din overkrop til at blive større og fremstå mere muskuløs, så vil din mave og din bagdel synes mindre, fordi din krop nu er blevet mere harmonisk at se på.
Du kan også styrke din kropsholdning, sådan at du får en rank og pæn holdning. Det får dig til at se både slankere, sundere og højere ud. Der skal egentlig ikke så meget til, og dette var et af de smarte hurtige tricks.
Kvinder og styrketræning
De fleste kvinder ønsker at have en slank, pæn og stærk krop. Derfor giver de den gerne gas i træningscenteret. Men det er jo ikke for at komme til at se mindre feminine ud.
Selv de toptrænede elite-bodybuildere har jo ikke et mål om at komme til at ligne mænd. Det skal de ikke, og det kan de ikke. Selv ikke dem, der træner professionelt.
Så du skal altså ikke være bange for, at din hårde træning får dig til at skifte køn. Sådan fungerer det heldigvis ikke.
Du kan sagtens træne virkelig hårdt og så stadig være meget feminin. Hvis dine motivationer for at træne er at få en stærkere, fastere og mere harmonisk krop, så kan du dårligt komme til at overtræne.
Hvis du gerne vil have markerede muskler, så skal du træne virkelig intensivt for, at det kan lykkes.
Omvendt kan den meget træning og den eventuelle strenge diæt godt få din krop til at se noget afpillet ud, og det er hverken sundt eller pænt.
Alt med måde, som man siger. Det gælder også, når det kommer til styrketræning.
Med en god crosstrainer kan du både træne mange muskel grupper samtidig med at du forbedre din kondi. Du kan se vores guide til den bedste crosstrainer her.
Mænd og styrketræning
Det gælder selvfølgelig også for mænds styrketræning, at der skal tænkes på den harmoniske kropsudvikling.
Mænd har ofte fokus på den ønskede store muskuløse overkrop med hovedfokus på arme og skuldre.
Lykkes det rent faktisk at få oparbejdet nogle synlige muskler på overarmene, så kan resten af kroppen ligne en, der tilhører en anden person, fordi du ikke har tænkt i hele kroppen, men kun i enkelte dele. Og så bliver resultatet temmelig uharmonisk.
Glemmer du for eksempel også at træne dine skuldre, som skal bære de muskuløse overarme, så kan du risikere, at du får en dårlig kropsholdning, som hverken er særlig pænt eller særligt sundt.
Så husk at få trænet hele overkroppen og dens mange muskelgrupper. Og glem endelig ikke benene. De skal jo også gerne følge med overkroppens udvikling. Og så er vi tilbage ved harmonien igen. Det giver altid det bedste resultat.
Du kan få mere ud af din styrketræning, hvis du bruger en vægtvest. Det kan du læse mere om her.
En ekstra bonuseffekt ved styrketræning
Når du dyrker styrketræning, så vil din krop i sit eget tempo og med sine egne muligheder og begrænsninger udvikle muskler, og det bliver nemmere for dig at holde vægten, fordi du forbrænder mere og bedre.
Din evne til at forbrænde kalorier bliver faktisk øget, hvilket betyder, at du forbrænder mere i løbet af dagen. Og oven i købet forbrænder du også kalorier, når du sidder stille og ligger ned.
Det gør du, fordi du forbedrer dit hvilestofskifte, når du kommer i bedre form og træner regelmæssigt.
Du kan finde mange flere gode kostråd her på Kondition.dk i vores kategori om kost.
Optimer dine træningsresultater
Hvis dit mål for din træning er både at tabe dig og at forme din krop, så kan du gøre det bedst muligt ved at dyrke den såkaldte funktionelle styrketræning og supplere den med noget kredsløbstræning.
Den funktionelle styrketræning giver dig høj puls, øget energiniveau og forbrug af kalorier.
Kredsløbstræning er en træningsform, hvor du arbejder intensivt med høj puls og sved på panden. Gør du det regelmæssigt, så opnår du et øget stofskifte, som kan være medvirkende til at forbrænde fedt.
Det kan i øvrigt være med til at styrke hjerte-karfunktionen. Så der er mange gode argumenter at få sat turbo på pulsen ind imellem. Træner du på denne kombinerede måde, så vil din muskeludvikling blive både mere harmonisk og styrkende.
Hvis du synes at det er kedeligt at træne på denne måde, så kan du blande det med leg og sjov. Du kan f.eks hoppe på en trampolin. Når du bruger en trampolin, så aktivere du næsten alle dine muskler og din puls går op.
Det er en god blanding af sjov og motion på samme tid. Og har du børn vil de også få fordele ud af at bruge trampolinen. Hvis du har en have med plads til en trampolin, så anbefaler vi dig en trampolin til nedgravning.
Trampoliner til nedgravning er både mere sikre og tager ikke så meget plads i landskabet, som trampoliner på ben.
En nedgravet trampolin er også bedre sikret mod stormskader, og samtidig slipper du for at flytte rundt på den, når du skal klippe græsplænen. Du kan læse mere om trampoliner til nedgravning her.
Øget harmonisk udvikling for den pæreformede krop
Er du utilfreds med dit pæreformede look, så skal du igen tænke mere i skabe en mere harmonisk silhuet end i at forsøge at reducere bagdelen. Det vil altså sige, at du må i gang med at styrke overkroppen, så den syner mindre spinkel i kontrasten med underkroppen.
Desuden kan du træne fedtreducerende, så du generelt får mindre af det på kroppen. Husk altid at kombinere træning og kalorieforbrænding med fornuftig kost.
Øget harmonisk udvikling for den æbleformede krop
Er din kropsform mere til den æbleformede side, så er rådet stort set det samme. Træn musklerne på overkrop og arme og også på underben og lår. Her må du også sætte ind med solid træning af mavemuskler og arbejde på at få markeret din talje.
Den ophobede fedmængde omkring taljen bør reduceres, og her må der sættes ind både med noget fedtreducerende træning og ditto kost. De to indsatsområder må arbejde hånd i hånd for at det skal kunne batte noget.
Se helst denne kropsudvikling i øjnene på et så tidligt tidspunkt som muligt, så opgaven med at reducere dit taljemål ikke bliver alt for uoverskueligt. Det er nemlig den mest usunde kropsform – og desværre også den vanskeligste at ændre på. Så sæt ind i tide.
Et generelt træningstip til alle
Sæt dig et realistisk mål, og lav dig en realistisk plan for kost og motion. Ellers holder det ikke, og du er tilbage til udgangspunktet i løbet af en uges tid.
Det gælder om at finde den træningsform og den træningsplan, som du kan overholde også på den lange bane. Det skal også helst være sjovt at træne.
Er det kun en sur uoverkommelig pligt, så holder der simpelthen ikke. Så sæt ambitionerne på et passende niveau, og find en træningsform, du har det fint med.