Pulstræning – Generelle principper

Cardio

Din puls kan trænes op

Træner du, så ved du også, at den form, din puls er i, er ret afgørende for, hvor hårdt og hvor længe du kan træne. Din puls kan trænes, og det har du sikkert også mærket, når du efterhånden kan kapere mere og mere, før din puls ikke kan fælge med mere.

Der bør være stor forskel på, hvordan din puls er, om du træner eller om du forholder dig i ro. Derfor bruger man forskellige begreber i forhold til pulsen.

Maksimalpulsen

Det varierer selvfølgelig en del fra person til person, hvordan ens puls ligger. Der kan være op til plus/minus 20 slag i minuttet til forskel. Men man kan alligevel godt sige noget generelt om pulsen. Med maksimalpulsen menes den puls, man har, når man udsættes for maksimalt præstationspres. Denne maksimalpuls sættes som en tommelfingerregel til 220 minus personens alder.

Jo højere dette tal bliver, des bedre form er man i. Det er godt at kunne presse sin krop, og en høj arbejdspuls vidner om en god kondi. Træner du din puls op, vil du stille og roligt kunne yde mere og i længere tid. Husk ikke at presse dig selv for hårdt og for hurtigt, det er ikke sundt. En forbedring af din puls skal foregå kontrolleret og stabilt. Så bliver resultatet også mere stabilt og længerevarende.

Husk også, at ikke alle mennesker er i stand til at nå en arbejdspuls som en elitesportsmand.

Hvilepulsen

Hvilepulsen derimod skal helst være så lav som muligt. Har du en lav hvilepuls, er du typisk i rigtig god form. Hvilepulsen er også en meget individuel ting, og den kan variere fra person til person. For mænd er en gennemsnitlig hvilepuls på ca. 60 – 80 slag i minuttet. For kvinder er den lidt lavere nemlig omkring 50 – 60 slag i minuttet. Træner du på eliteplan, kan din hvilepuls være på 40 – 50 slag i minuttet.

Din hvilepuls er som sagt en god indikator på, hvor god form du er i. Den kan også vise noget om din generelle sundhedstilstand. Er du syg eller træt, så kan din hvilepuls stige i forhold til dit normalniveau. Mål helst din hvilepuls om morgenen, inden du står ud af sengen. Arbejder du på at forbedre din puls – og dermed dit hjertes og dine lungers kapacitet – så er dine pulsmålinger faktisk et godt redskab til at følge med i den udvikling.

Pulsreserven

Man taler også om en såkaldt pulsreserve. Det er det spænd, der er imellem din maksimalpuls og din hvilepuls. Man trækker simpelthen de to tal fra hinanden, så har du din pulsreserve. Det er den kapacitet, du har at arbejde med, når du træner, eller bevæger dig i det hele taget. Det er inden for dette interval, at du kan intensivere din træning.

For at kunne gøre det optimalt, så kan du med fordel alliere dig med et pulsur. Med det kan du hele tiden tjekke, at du holder din inden for det ønskede pulsområde. Det kan være temmelig vanskeligt at gøre uden, for det kræver, at din puls er nogenlunde stabil under træningsforløbet.

Brug et pulsur

Med et pulsur spændt om håndleddet og en måler spændt om brystkassen kan du i endnu højere grad nørde omkring din træning. Pulsuret måler selvsagt din puls under hele træningen. Ved et kig på uret kan du således sikre dig, at du arbejder ved den puls, der er din optimale puls til den type træning på det niveau, du er.

Efter endt træning kan du så se alle målingerne på din computer, og der er kurver og beregninger af hele træningen. På den måde har du et genialt redskab til dels at analysere din træning og dels at arbejde mere målrettet på at forbedre træningen som helhed eller dele af den. Du kan simpelthen direkte aflæse din nuværende form og præstation, og ved senere brug kan du få en sammenligning af dine præstationer og dermed have styr på, om du udvikler din træning i den ønskede retning og med den ønskede hastighed.

Din puls kan altid trænes, med mindre du altså har nået dit pulsmæssige loft. Ellers kan alle træne bare lidt mere dag for dag eller en hel del mere – afhængigt af, hvor langt du er nået i din træningsplan.