En Plyo box – hvad Søren er nu det for noget? Plyo boxe, jump boxes eller på dansk plyobokse er gået hen og blevet den nye fitness dille
De enkle øvelser man kan udføre med boksen, er gode for dine ben, baller og grundlæggende muskulatur.
I modsætning til andre motionsøvelser og teknikker, er plyo boxen ikke kompliceret at anvende, ligesom den er robust og ret så svær at ødelægge.
Plyobokse opbevares også let, og optager meget mindre plads end andet træningsudstyr. Der er virkeligt tale om den nye stjerne på træningsverdenens himmel.
Plyo boxe i denne test
- Tunturi Soft Plyo Box (Bedst i test)
- Odin Plyo Box 3 i 1 (Bedst til prisen)
- Nordic Fighter Plyometric Boxes i metal (Bedste PRO valg)
- Toorx Plyo box i træ
- Tunturi Plyo Box
Hvilken er den bedste plyo box?
Vi har ovenfor sammensat en liste over fem plyo boxe, vi finder mest relevante for dig. På denne liste, finder du et omfattende udvalg, til forskellige former for træning.
Læs mere om hver enkel plyo box under her og brug denne liste til, at guide dig mht. at finde den bedste plyo box til dit behov.
Tunturi Soft Plyo box (Bedst i test)
Tunturi 3i1 Soft Plyo Box fås med en størrelse på enten 40, 50 & 60 cm eller 50, 60 eller 75 centimeter.
Denne bløde jump box er fremstillet i kraftigt krydsfiner, med et stærkt Ethylen-vinylacetat betræk (EVA), og en hårdhed på 1000 Dennier.
Denne måleenhed bruges til at bestemme fibertykkelsen i forbindelse med fremstilling af tekstiler og stoffer.
EVA betrækket her har en høj hårdhedsgrad, hvilket betyder at EVA er et betræk med en tyk, robust og holdbar overflade.
Det kraftige EVA skum gør sit til, at denne kasse er slidstærk, samtidig med at den holder formen både under og efter træningen.
EVA skum er det der også kaldes skumgummi og kendetegnes bl.a ved, at det ikke suger vand, ikke ældes og at det er modstandsdygtigt overfor UV stråling. Samtidig så er det yderst fleksibelt og elastisk.
Det gør materialet perfekt til brug som en blød belægning uden på kassen.
Den bedste jump box
Kassen er fremstillet af krydsfiner i en konstruktionskvalitet, der leveres med indvendig afstivning; dette borger for den maksimale styrke og den maksimale belastning på 160 kg.
Hjørnerne er afrundede for at reducere risikoen for skader, når du træner. Et polyester lag på ydersiden giver et blødt lag og sikrer denne beskyttelse.
Dette er praktisk, fordi en blød jump box præventivt hindrer blå mærker eller skrammer, hvis du ved et uheld rammer kanterne eller hjørnerne af kassen.
Dette er den bedste jump box, efter vores vurdering.
Det er den fordi at den både er ekstra solid, grundet de kraftige materialer, og fordi det bløde ydre materiale gør den mere sikker at hoppe på.
Den leveres også i de helt rigtige størrelser, i 2 udgaver.
Du kan spare plads med kun en kasse, som du kan dreje for at variere hoppehøjden til 3 forskellige højdeniveauer, men vil du have flere valgmuligheder, så kan du købe begge størrelser.
Tunturi Soft Plyo Boxes kan anbefales til både hjemmetræning og fitnesscentre.
Specifikationer
- L x B x H: 40 x 50 x 60 cm & 50 x 60 x 75 cm
- Materiale: Krydsfiner og EVA betræk
- Maks. belastning: 160 kg
Odin Plyo Box 3 i 1 (Bedst til prisen)
Simpelt fremstillet I træ uden ”dikkedarer” giver Odin Plyo Box 3 i 1 mulighed for tre justeringer i højden.
Alt hvad du behøver at gøre for justering er, at dreje kassen for at ændre højden og sværhedsgraden.
Du kan vælge mellem disse tre højder: 30 cm, 36 cm eller 41 cm. Det er en smule lavere end de fleste andre kasser, hvilket egner sig godt hjemmetræning.
Man får, hvad man betaler for, og der er derfor ikke tænkt på ubehaget, i form af små uheld under øvelserne, der kan give blå mærker og skrammer.
Denne klassiske plyo box, fremstillet af krydsfiner af høj kvalitet, giver ekstra holdbarhed og stabilitet.
Kassen leveres med håndtag i siden, med henblik på nem transport og justering af højden.
Specifikationer
- Antal sværhedsgrader: 3
- Højde på sider: 30cm, 36cm & 41cm
- Materiale: Træ
Nordic Fighter Plyometric Boxes i metal (Bedste PRO valg)
Denne kasse i metal er god for både en nybegynder og de mere øvede, fordi den leveres i lave højder, såvel som standardhøjderne.
Trinene er den advanceret udgave af den klassiske jump box.
Disse skamler eller trin leveres med røde metalben.
Hertil kommer at designet på den øverste flade er særdeles skridsikkert. I bunden er der også brugt et skridsikkert materiale, så trinene står solidt plantet på gulvet eller jorden.
Det giver et godt grundlag for at fortsætte dine hop videre op.
Svejsningerne er solide og trinene vejer samlet 44 kg. Det borger for robuste trin, som ikke går i stykker, selvom du giver fuld gas.
Flere muligheder
Det smarte ved flere i forskellige størrelser, er at du har mulighed for at fortsætte dine hop videre op.
Det giver flere muligheder for optimering og advanceret plyometrisk træning.
Selvom de lave højder gør disse skamler gode til nybegyndere, så er det mere oplagt for de erfarne box jumpere, at vælge disse.
Disse bokse er optimale til træning der opbygger en elastisk muskulatur. Endvidere forbedres din reaktionsevne og eksplosivitet samt din balancesans.
De mange træningstyper, både aerobe og anaerobe, tjener til at forbedre din styrke og udholdenhed og din kropsholdning.
Dine led smidiggøres, din led mobilitet, afhjælpning af muskelspændinger samt dit stressniveau forbedres.
Selv sportsudøvere på eliteniveau, kan supplere udviklende optræning af helkropsstyrke og fleksibilitet og forebygge risikoen for skader.
Specifikationer
- Antal sværhedsgrader: 4
- Højder på sider: 30, 45, 60 & 75 cm
- Materiale: Metal
- Vægt: 44 kg
Toorx Plyo box i træ
Den justerbare 3-i-1 kasse til plyometrisk træning, kan anvendes i tre forskellige højder.
I boksens sider, er der for hver hånd, et hul med henblik på, at man kan gribe godt fat og transportere den. Det fungere som håndtag.
Den er fremstillet af kraftige bearbejdede træpaneler.
De fastgjorte samleelementer og en stærk indre krydsforstærkning sikrer, at den kan klare de høje belastninger.
Det hele leveres som monteringssæt; husk at læse de medfølgende instruktioner og følg dem nøje.
En plyo boks kan opstilles som støtteplatform for træning med vægtstænger og vægte. Disse skal dog tilkøbes.
Du kan læse mere om vægte og vægtsæt i vores guide til gode og billige vægtsæt her. Der kan du finde vægtsæt og vægtstænger på tilbud.
Specifikationer
- Dimensioner: 51 x 61 x 75 cm
- Materiale: Træpaneler
- Vægt: 20 kg
Tunturi Plyo Box
Plyo boksene bruges hovedsageligt til box-jumps, men kan også anvendes til f.eks. step ups og hævede armbøjninger samt dips.
Træningsformen med denne plyo box forbedrer din kondi, din styrke og dine reaktioner på en sjov og udfordrende måde.
Der er mulighed for forskellige øvelser, såsom squat jumps, power skips, laterale hop eller forhøjede push-ups.
Denne Tunturi Plyo box er fremstillet i 2 cm multiplex træ. Multiplex træ er krydsfiner, hvor der er brugt mindst 5 lag finer i samme størrelse.
Hver side har en anden længde, og kassen kan indstilles i tre forskellige højder.
Fordelene ved Tunturi Plyo Boxen er flere:
- Leveres med tre forskellige højder
- Mulighed for at vælge anden størrelse
- En sjov og udfordrende helkropstræning
- Forskellige øvelser mulige for både begyndere og professionelle
Desuden så ser den bare lækker ud, sammenlignet med mange andre kasser.
Du kan vælge enten 40x50x60 cm eller 50x60x75 cm. Det giver dig udfordring, uanset om du er nybegynder eller en erfaren box jumper.
Specifikationer
- B x D x H: 40 x 50 x 60 cm eller 50 x 60 x 75
- Materiale: 2 cm slidstærkt multiplex træ
Hvad er Plyometrisk træning?
Anvendelse af plyo boxe har med det vi kalder Plyometri at gøre. Plyometri er er en fantastisk ny og virkningsfuld træningsform, der udmærker sig ved at være nyttig, når det kommer til dine reflekser og din fysiske form.
De plyometriske bevægelser sikrer, at en muskel belastes og derefter trækkes hurtigt sammen.
Aktivering af musklernes styrke, elasticitet og de gentagne bevægelser gør, at du gradvist vil kunne hoppe højere, sprinte hurtigere, kaste længere eller slå hårdere ved hjælp af den eksplosive kraft, der følger af den forbedrede reaktionsevne.
Det handler med andre ord om, at plyometrien forbedrer din eksplosive styrke, ligesom det handler om din smidighed og din udholdenhed.
Hvad er en plyo box?
Det mest almindelige plyometriske værktøj er – det ligger i navnet plyometri – en plyometrisk boks, på engelsk plyo boxen.
En jump box kan anvendes til at hoppe op og ned på, men den kan også så meget andet.
Den kan endvidere bruges til springtræning, som det atletikudøvere kalder en hæk i forbindelse med hækkeløb, ved at man hopper over kasser, som en hæk, enten frem og tilbage eller som flere hække eller plyo bokse.
Træningsformen hjælper dig til, at opbygge en forøget styrke, gennem øvelser som box jump, burpee box jump-overs, forhøjede plyometriske push ups med mere.
Den plyometriske træning er god til dem, der har let ved at kede sig med traditionelle træningsprogrammer, eller som sætter pris på rutiner, der er lette at anvende hver dag.
Mange forskellige typer bokse
Plyobokse er en vidunderlig tilføjelse til ethvert motionscenter.
En jump box er indstillelig i højden, fordi den er opbygget i sektioner, som man kan tilføje, som man kommer i bedre og bedre form.
Hvis plyo boxe er justerbare, eller de har forskellige størrelser på forskellige sider, kan de nemt justeres, efterhånden som dine færdighedsniveauer vokser.
Netop fordi en jump box kan justeres opad, er den en absolut nødvendighed, hvis du vil lave plyo-spring.
Boxen kan dog, som antydet, også bruges til masser af andre træningsformer.
Hermed være også sagt, at de bedste plyometriske bokse findes i alle former, størrelser og materialer, hvor hver enkelt har sin plads og sit formål.
Det væsentlige for dig er at du skal vide, hvilken muligheder, der fungerer bedst for dig, under træningen.
Jump box er god til hjemmefitness
Boksene er endvidere nyttige for dem, der opbygger et hjemme-fitnesscenter. Dette skyldes, at de netop er særdeles alsidige, samt ikke tager meget plads.
Selvom denne type træning bruges af atleter og i diverse sportsgrene til, at hjælpe med at forbedre sportspræstationer, samt til crossfit træning og funktionel træning, betyder dette ikke, at en jump box kun er for dem.
Alle kan træne med plyo kasser!
Sammenligner du f.eks med en crosstrainer, som også er et brugt redskab til crossfit, så kan du i princippet få lige så meget ud af hoppe kasserne.
Hvis du vil vide mere om de bedste crosstrainere til crossfit, kan du læse vores crosstrainer test her. Der finder du både en bedst i test crosstrainer, samt en bedst til prisen maskine.
Hvilken jump box skal jeg købe?
En jump boks har, som antydet, flere vigtige funktioner.
Det kræver din overvejelse, så her er nogle gode råd til hvad du skal tænke på, hvis du beslutter dig for, at træne med en plyo box.
Holdbarheden
Uanset hvordan du anvender kasserne, bliver den udsat for stød og slag. Derfor er det vigtigt, at plyoboxen er designet og fremstillet til gentagne gange at kunne blive hoppet på.
Det sidste du skal have i tankerne, er naturligvis, at du skal ende med en jump box, der går i stykker under træningen.
De mange øvelser
Mens plyo boxe primært bruges til box jumps, er der også masser af andre træningsformer, du kan gennemføre.
De fleste plyo boxe er alsidige. Nogle bokse har dog mærkelige designs, der gør det vanskeligt at bruge dem til nogle af øvelserne.
Hvis du planlægger at bruge din jump box til mere end bare et almindeligt jump, skal du sørge for, at den model, du får, er i stand til at udføre de former, du har i tankerne.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
De nye inden for plyometrisk træning, vil sandsynligvis gerne bruge en jump box i mindre størrelse.
Efterhånden som dine færdigheder og din form stiger, kan du gå op til en større bokshøjde for at øge sværhedsgraden og få mest muligt ud af din træning.
Din jump box skal naturligvis imødekomme dette behov og give dig flere muligheder mht. at justere din kasse.
Dette gælder, hvad enten du justerer, eller blot vender kassen om og over på en anden side.
Træner du specifikt til en eller flere sportsgrene, skal den kunne imødekomme kravene dertil.
Hvilket materiale skal jeg vælge?
En jump box er, i de fleste tilfælde, fremstillet af skum eller træ. Begge disse materialer har deres fordele og ulemper.
En jump box med skum er blød og mindre tilbøjelig til at skrabe dine ben, hvis du fejler et hop. De tipper dog også lettere og har tendens til at give efter.
At en jump box er fremstillet i skum, betyder ikke nødvendigvis, at det er den bedste mulighed for dig, hvis du leder efter en blød jump box.
I de fleste tilfælde vil den bløde jump box føre til flere skader, på grund af deres tendens til at blive glatte i forbindelse med slitage.
Trækasser er selvfølgeligt mere holdbare, og de ligger fortsat i den billige ende.
Og så er der metal plyo boxene, hvor disse typisk er dyrere. De fremstilles ofte i et justerbart format.
De er normalt ikke en kasse i traditionel forstand; snarere er der tale om en høj trinskammel med luft mellem benene.
Husk at tænk på underlaget også. Det skal være stabilt og skridsikkert.
Hvilken størrelse er plyometriske kasser?
De mest almindelige størrelser er 30 cm, 40 cm, 50 cm og 75 cm. Variationerne i højderne giver dig flere muligheder for hop.
Hvis du er som mennesker er flest, og hvis du nyligt er startet med plyometrisk træning, vil du sikkert foretrække at begynde med en mindre størrelse kasse.
Typisk fordrer crossfit-programmer anvendelsen af bokse med en højde på enten 60 cm eller 75 for dem, der er vant til denne træningsform.
Vi anbefaler, at du bruger den størrelse box, der skubber dine grænser, uden at det bliver så vanskelig, at du hurtigt bliver træt eller mister balancen.
Den justerbare eller sektionsopdelte kasse, er så absolut den bedste jump box, i den forbindelse, da den tilbyder forskellige sværhedsgrader, i form af flere forskellige højder.
Med en vægtvest kan du sætte dig nye træningsmål, uden at skifte størrelsen på dine kasser. På den måde kan du kombinere dit træningsudstyr.
En vægtvest er generelt meget brugt til både crossfit- og løbetræning, fordi det forøger din kropsvægt. Du kan læse mere om vægtveste i vores guide til de bedste vægtveste her. Der kan du finde vægtveste til crossfit, løb og plyometrisk træning.
Hvor mange gentagelser skal jeg gennemføre?
Et box jump eller sagt på almindeligt dansk, hoppen op og ned på og fra kassen, er en af de ofte forekommende bevægelser, man kan gennemføre, når man træner.
Det mest almindelige er, at man gennemsnitligt gennemfører omkring 20 til 40 hop per øvelse, selvfølgeligt afhængigt af dit konditionsniveau.
Disse skal opdeles i 2-3 sæt.
Gør det, der udfordrer dig uden at slide dig så meget op, at du ikke kan koncentrere dig om teknik eller sikkerhed.
Er box jumps dårlige for mine knæ?
Hvis din hoppeteknik er dårlig, kan et jump skade dine knæ.
Det er vigtigt at tilegne sig den korrekte teknik, når du hopper op og ned på din kasse.
Husk at koncentrere dig om dette, selv hvis du er træt og bare gerne vil have gentagelserne overstået.
Tag dig god tid. Et jump er ikke designet til forhastede træninger.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvilken plyo box er den bedste?
Vi mener at den bedste plyo box er Tunturi Soft Plyo Box. Kassen har 3 forskellige højder, og den sælges i 2 forskellige størrelser. Den er produceret i et kraftigt materiale, med en holdbar blød belægning yderst. Det giver den både en længere levetid, samtidig med at den er mere sikker at hoppe på.
Hvilken plyo box er bedst til prisen?
Den bedste plyo box til prisen er, efter vores vurdering, Odin Plyo Box 3 i 1. Det er en kasse i lavet i krydsfiner, med 3 forskellige højder. Den er i god kvalitet, uden at den koster en formue. Det er en billig kasse til dine box jumps.